HSK

dykker

Muslinger

musling

 Muslingeholdet er et hold for børn (4-5 år) og forældre, der gerne vil gå til leg og plask sammen. Forældre/barn svømning er en enestående måde at være aktiv sammen med sit barn på og få lidt kvalitetstid uden resten af familien i en travl hverdag. Som musling lærer man at færdes i svømmehallen, blive tryg ved vand, have hovedet under vand, bevæge sig i vand og modtage en fælles besked. Hen mod slutningen af sæsonen lærer barnet at være i vandet, uden at en voksen er hos barnet hele tiden og bliver dermed klargjort til at gå til svømning alene på svømmeskolens næste niveau, pingvinholdet.

Krav

For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:

  • -          Barnet skal være mellem 4 og 5 år.
  • -          Én forælder eller bedsteforældre skal med i vandet.
  • -          Den deltagende voksne skal være tryg ved vand og klar til at deltage aktivt i undervisningen, som bl.a. vil indeholde dyk under vandet.
  • -          Barnet kan have gennemført søanemoneholdet, men dette er ikke et krav.

Information

Der undervises i Valby Vandkulturhus, Emdrupbadet, Hyltebjerg Skolesvømmehal, Institut for Idræt, Frederiksberg Svømmehal, Kirsebærhavens Skolesvømmehal og Øbrohallen (når der åbnes efter renovering).

Der undervises i 30 min. pr. lektion i ca. 27 grader varmt vand. Det kan være koldt for små børn og en børnevåddragt anbefales, hvis barnet har svært ved at holde varmen. Er barnet træt eller meget kold før undervisningen er slut, anbefaler vi, at I går op af bassinet før tid, for at barnet får en god oplevelse med svømningen.

 

Undervisningens kompetencemål

  • -          At kunne færdes i en svømmehal
  • -          Komme trygt i og op ad vandet
  • -          Flyde på mave og ryg
  • -          Skabe fremdrift i vandet
  • -          Bevæge sig alene med et redskab i vandet væk fra bassinkanten
  • -          Vejrtrækning og dyk under vandet
  • -          Klar til at starte svømmeundervisning uden forældre

Indlæringen foregår igennem målrettede lege og øvelser.

 

Sponsorer

AB Bank logo rgb 2 til web

tcph webstottelogo rgb

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra Hovedstadens Svømmeklub - tilmeld dig her

Se svømmehaller i KBH

gi40 kort

Kontakt

Hovedstadens Svømmeklub
Damsøbadet
Sønderjyllands Allé
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3871 0940