HSK

dykker

Søanemoner

søanemone

Søanemoneholdet er et hold for børn (2-3 år) og forældre, der gerne vil gå til leg og plask sammen. Forældre/barn svømning er en enestående måde at være aktiv sammen med sit barn på og få lidt kvalitetstid uden resten af familien i en travl hverdag. Undervisningen er fuldstændig på børnenes præmisser og som søanemone bliver man vandtilvænnet, lærer at begå sig i en svømmehal samt tilegner sig forskellige færdigheder i vandet ved hjælp af forskellige lege. Man tager de første spæde skridt frem mod den egentlige svømmeundervisning og vil kunne begynde at bruge forskellige redskaber i svømmehallen til at lege med.

Krav

For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:

  • -          Barnet skal være mellem 2 og 3 år.
  • -          Én forælder eller bedsteforældre skal med i vandet.
  • -          Den deltagende voksne skal være tryg ved vand og klar til at deltage aktivt i undervisningen, som bl.a. vil indeholde dyk under vandet.
  • -          Badeble/buks er påkrævet for børn der ikke er renlige (vær opmærksom på at denne ikke kan købes i forbindelse med undervisningen).

Information

Der undervises i soppebassiner i Valby Vandkulturhus og Frederiksberg Svømmehal, hvor vandet er 40 cm dybt og ca. 28 grader varmt. Bassinerne er egnede til plask og leg niveau, som ikke er egentlig svømmeundervisning. Søanemonehold i Valby og på Frederiksberg anbefales kun til børn, der ikke har gået til svømning før.

Der undervises i Institut for Idræt og Øbrohallen, hvor vandet er 90cm dybt og 26-27 grader varmt.

Alle søanemone hold undervises i 30 min pr. lektion. Det kan være koldt for små børn og en børnevåddragt anbefales, hvis barnet har svært ved at holde varmen. Er barnet træt eller meget kold før undervisningen er slut, anbefaler vi, at I går op af bassinet før tid, for at barnet får en god oplevelse med svømningen.

Undervisningens kompetencemål

  • -          Tryghed ved vandet sammen med én forælder/bedsteforældre.
  • -          Komme trygt i og op ad vandet.
  • -          Lege med rekvisitter (bolde, plader osv.).
  • -          Bevægelse og koordination i vandet.
  • -          Balanceøvelser.
  • -          Vejrtrækning og dyk under vandet.

Indlæringen foregår igennem målrettede lege og øvelser.

Sponsorer

AB Bank logo rgb 2 til web

tcph webstottelogo rgb

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra Hovedstadens Svømmeklub - tilmeld dig her

Se svømmehaller i KBH

gi40 kort

Kontakt

Hovedstadens Svømmeklub
Damsøbadet
Sønderjyllands Allé
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3871 0940