HSK

BH ud_mod_haven

Krav og betingelser

SVØMNING

Teknikken og den aerobe del er fortsat i højsædet og det trænes ved alle pas. På Førsteholdet trænes også både anaerobt og power.

Det forventes, at svømmerne kan arbejde vedholdende med teknikrettelser, split- og pacetider, samt er opsøgende i forhold til eventuelle udfordringer. Der arbejdes meget med energiniveauer, puls, tider og der tages laktatprøver i forbindelse med stævner, træning og tests. 

LANDTRÆNING 

Landtræning foregår som udgangspunkt i forbindelse med vandtræning, enten før eller efter træning. Landtræningen er en del af den samlede træning og skal prioriteres derefter.

STÆVNER

Førsteholdet deltager i 10-14 stævner per sæson og det er et krav, at man deltager i disse stævner. 

Stævnerne er både klubbens egne stævner samt invitationsstævner, turneringer, mesterskaber og eventuelle udlandsstævner. 

TRÆNINGSLEJRE OG -WEEKENDER

Førsteholdet deltager hvert år i en 7-9 dages efterårstræningslejr i efterårsferien, uge 42. Derudover har holdet en udlandstræningslejr, som varer ca. 14-dage og den er som regel placeret i og omkring vinterferien. Derudover kan der forekomme træningslejr senere på foråret, fx omkring Påske.  

Det forventes at svømmere og forældre prioriterer deltagelse i de planlagte lejre meget højt.

SOCIALT

Holdledere og tovholdere arrangerer flere sociale arrangementer udenfor bassinet i løbet af sæsonen og det forventes, at svømmeren prioriterer deltagelse i disse.

UDSTYR

  • Klubtøj
  • Klubbadehætte
  • Indendørs sko (til landtræning)
  • Sjippetorv
  • Zoomers
  • Fingerpadler
  • Håndpadler
  • Bensparksplade
  • Pull buoy

FØLGENDE BETINGELSER SKAL OVERHOLDES FOR AT SVØMME PÅ FØRSTEHOLDET:

  • Fremmøde til 9-11 træningspas pr. uge, efter aftale og alder.
  • Forventet deltagelse i stævner.
  • Sportslig fremgang gennem hele sæsonen.
  • Modenhed og evner til at formulere egne mål samt evaluere præstationer. 
  • Forventet deltagelse i planlagt ferietræning, samt træningslejre og -weekender.
  • Er motiveret til at indgå i det sociale fællesskab både i og udenfor svømmehallen.

REGLER MHT. STÆVNER:

Når holdet er til stævner er det som et samlet hold, derfor bliver alle som udgangspunkt til den sidste svømmer har svømmet inkl. evt. finaleheats. Særlige aftaler kan forekomme, hvis træneren vurderer at der er god grund til dette.

Alle svømmere skal være iført klubtøj gennem hele stævnet. 

KRAV FOR OPRYKNING TIL FØRSTEHOLDET

  • At svømmeren har en elitær tilgang til træning
  • At svømmeren har en særdeles god forståelse for konkurrencesvømning
  • At svømmeren har et højt fremmøde til træning og ved stævner og prioriterer sin dagligdag efter svømningen
  • At svømmeren har en målsætning om minimum at svømme finaler ved nationale mesterskaber
  • At svømmeren har opnået minimum 80 i én eller 75 udviklingspoint i to discipliner.
  • At svømmerens forældre bakker 100% op om svømmeren
  • At minimum én af svømmerens forældre minimum er bane-/vendedommeruddannet.

 

 

Sponsorer

AB Bank logo rgb 2 til web

tcph webstottelogo rgb

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra Hovedstadens Svømmeklub - tilmeld dig her

Se svømmehaller i KBH

gi40 kort

Kontakt

Hovedstadens Svømmeklub København
Bellahøjvej 1-3
2700 Brønshøj
Tlf.: 3871 0940