HSK

Langsigtet udviklingsplan

Hovedstadens Svømmeklub -  ny langsigtet udviklingsplan 

 til langsigtet udv plan 2

I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt niveau. Det mener vi, forpligtiger os til at være ambitiøse med vores satsning på konkurrencesvømning. Udviklingsplanen er et udtryk for en ambition om at nå rigtig langt.

Klubbens vision er:

 

Med vores engagement og passion, udvikler vi os til at være nordens stærkeste og mest inspirerende svømmemiljø

+

Vores vedvarende udvikling af klubkulturen skaber et stærkt socialt engagement og et attraktivt klub- og konkurrencemiljø – et miljø der tiltrækker og fastholder både svømmere, frivillige og ansatte

 

Målet for Hovedstadens Svømmeklub er, at vi skal have rammer, system og helst også svømmere, der kan kvalificere sig til OL i 2020. Den nye udviklingsplan, som den er fremlagt i sin form i juni 2015, skal sikre, at vores talentudviklingssystem kommer til at kunne levere svømmere, der er klar til denne store udfordring.

Udvikingsplanen består af en række beskrivelser og dokumenter som kan ses på denne side. Men derudover har klubben også i processen udviklet en række værktøjer til klubbens konkurrencetrænere. Det er fx et pensum for alle konkurrencehold, oprykningskriterier, standard tests og vejledning til hvordan trænerne udarbejder ugeplaner. 

Relevante dokumenter der uddyber udviklingsplanen:

Den langsigtede udviklingsplan lægger en ramme for alle trænerne i konkurrenceafdelingen, og giver overordnede input til hvordan træningen planlægges, doseres og fokuseres. 

Udviklingsplanen læner sig i nogen grad rent fagligt opad Dansk Svømmeunions Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK). Hovedstadens Svømmeklubs egen udviklingsplan er dog en videreudvikling af Dansk Svømmeunions ATK. ATK er en langsigtet udviklingsplan for klubber. Dansk Svømmeunions bog beskriver i kapitler, hvordan en langsigtet tilgang til svømning skal varetages i de danske svømmeklubber. I bogen kan der fx også læses et meget relevant kapitel om hvordan forældrerollen i forbindelse med konkurrencesvømning bedst håndteres, og en udførlig vejledning til hvordan de mange timers træning bedst optimeres i forhold til ernæring. 

 Er der spørgsmål til klubbens langsigtede udviklingsplan, så kontakt eventuelt klubbens cheftræner Øyvind Røsland på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Fremmødestatistikker på klubbens konkurrencehold

I klubben interesserer vi os for hvor ofte konkurrencesvømmerne møder frem til træning. Det gør vi helt overordnet fordi vores struktur og langsigtet udvilingsplan med alle planens udviklende parametre kan vise sig overflødig, hvis ikke vi samtidig kan følge op på at svømmerne rent faktisk kommer igennem de forskellige trin, på de rigtige tidspunkter, i den rette mængde og på et tilfredsstillende niveau.

Læs mere her. 

Sponsorer

AB Bank logo rgb 2 til web

tcph webstottelogo rgb

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra Hovedstadens Svømmeklub - tilmeld dig her

Se svømmehaller i KBH

gi40 kort

Kontakt

Hovedstadens Svømmeklub
Damsøbadet
Sønderjyllands Allé
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3871 0940