HSK

bh tavle_pool

Månedens svømmere - marts 2016

Udgivet 31. marts 2016 Skrevet af i Elitesvøm
Vurder denne artikel
(3 vurderinger)

Wara Betty2016

 

Månedens svømmere i marts er blevet kåret. Udover at hylde de svømmere, som gør det godt til stævner er der også svømmere, som gør det rigtig godt hver eneste dag til træning. Disse svømmere fortjener ligeså meget ros for deres flotte indsats og derfor kårer vi hver måned en svømmer på Aspirant- til og med Førsteholdet, som har gjort det ekstraordinært godt i den forgangne måned.

Læs hvem der løb med de flotte titler i en travl marts måned.

 

Wara Betty2016

Aspirant Piger

Trænerteamet har i denne måned besluttet at Betty Wara (2008) skulle løbe med titlen som månedens svømmer.
Betty er rykket op på Aspirantholdet for kort tid siden, og derfor er der mange nye udfordringer at tage op. Betty tager kampen op med et smil, og det har betydet at hun er blevet meget dygtig i den korte tid hun har været på holdet. Super sejt gået, og vi håber at du fortsætter på samme måde :-)

 

IMG 3022Aspirant Drenge

Månedens svømmer på Aspirant Drenge : Alfred
Alfred er som alle drengene på holdet ved at gøre sig klar til OL ( i Rio) - han er All in for Rio, hvilket også ses på billedet. Alfred har fået månedens pris på Aspirant Drenge af flere årsager. Alfred har igennem den seneste måned forbedret sig markant. Alfred er blevet bedre til at høre efter og deltage i landtræningen, hvilket gør at han udvikler sig i den rette retning. I den sammenhæng er Alfred også god til at komme med øvelsesforslag samt finde på alternative og relevante øvelser. Alfred er en af de svømmere, som har gået længst på holdet og han har haft en lidt svær og hektisk start. Alfred har i den seneste tid vist, at han rent socialt er  ved at finde sig godt til rette på holdet. Dette udmunder i at han er blevet en af de svømmere som tager initiativ når vi laver makkerøvelser. 

Alfred får derfor prisen som månedens svømmer på baggrund af sin positive udvikling.

 

Heidemann Carla2016Talent Piger

Månedens svømmer for marts er Carla Heidemann (2007). Carla har i denne måned vist god udholdenhed, høj koncentration og har derfor også udviklet sin svømning meget denne måned. Særligt har Carla forbedret sin undervandssvømning, som vi har haft meget fokus på de sidste par uger. På vores træningsweekend 3-5.marts gav Carla den gas og selvom det var hårdt og svært kløede hun på alligevel. 
Stort tillykke Carla - Fortsæt det flotte arbejde og den gode indstilling!

 

Talent Drenge

 Månedens svømmer for marts måned, går til Aksel Güsmer(2006). Aksel har i overbevisende stil vist både engagement og højt humør til træning. Han har vist en stor interesse for sin egen svømning, og formået at forbedre sin teknik markant. Særligt på vores træningslejr i Sakskøbing, knoklede aksel alt hvad han kunne, selv om det gjorde ondt og var hårdt. Der var absolut ingen brok, blot et stort smil på læben, hele vejen igennem. Super godt Aksel! Fortsæt dit høje humør, og gode træningsmoral.

                                                                                                                                                                                                                                                                  Månedes svømmer                          

Årgang 2 Piger

Zebitz Josefine2016

Josefine Zebitz (2004) er månedens svømmer i marts i overbevisende stil. Jose har de seneste tre måneder leveret en flot og koncentreret indsats til hver eneste træning - faktisk, så har Jose været så koncentreret om sin egen svømning at hun er i sin helt egen verden, når hun træner. De flotte anstrengelser er nu begyndt at give pote og hendes teknik er virkelig forbedret. Derfor har Jose i marts måned skulle arbejde på at få mere fart ind i sin svømning, og også dét har hun klaret rigtig flot.
Derfor fortjener hun denne pris - et flot bevis på at man kan komme rigtig langt med koncentration, vedholdenhed og stædighed. Tillykke, Jose!

 

Årgang 2 Drenge

Brøns Valdemar2016

På Årgang 2 Drenge er det Valdemar Brøns (2003) der løber med titlen. Valdemar har hele måneden trænet rigtig godt, og han har leveret en rigtig moden indsats. Valdemar er nemlig omhyggelig med at få lavet alle øvelser korrekt - både på land og i vand går han meget op i kvaliteten af sit arbejde, og derudover er Valdemar en af dem som sørger for at hele holdet løfter deres træningsniveau og han er god til at skabe en god stemning, så alle lige yder 5% mere og alle bliver en del af sammenholdet. 
En flot, flot indsats og en god rollemodel for sine holdkammerater - tillykke, Valde!

 

Årgang 1

Månedens svømmer på Årgang 1 er i marts måned Jens Bomgaard Madsen (2002). Jens har haft en utrolig god periode. Jens har rykket sit træningsniveau et niveau opad og kommer altid med et godt humør til træning. Udover et niveauskift i sit træningsniveau, så har Jens været god til at ”angribe” hver eneste træning – altså Jens er gået til opgaverne, uanset hvad indholdet har været. 
Og så er Jens en fantastisk holdkammerat, som skaber glæde og god stemning omkring sig.
Tillykke med titlen Jens – fortsæt det gode arbejde!

 

Førsteholdet

Christensen Merle

Førsteholdet has chosen Merle F.V. Christensen as swimmer of the month. Merle had really strong performances during the Øst-L championships beating by far her PB's in the 50, 100, and 200 breast.
This, together with her dedication to the sport in general; always aiming to improve her stroke, a good work ethic, and the way she carries herself out of practice has earned her the nomination.
From the coaching staff at Førstehold we say: Tillykke Merle!! Keep it up!

 

 

 

Sponsorer

AB Bank logo rgb 2 til web

tcph webstottelogo rgb

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra Hovedstadens Svømmeklub - tilmeld dig her

Se svømmehaller i KBH

gi40 kort

Kontakt

Hovedstadens Svømmeklub København
Bellahøjvej 1-3
2700 Brønshøj
Tlf.: 3871 0940